James Joyce

Om dette arrangement

Tid
17:00 - 18:30
Pris
40 kr.
Lokalitet
Lilletrommen
Arrangører
Target
For voksne
Litteratur

AFLYST/UDSKYDES: Kend dine klassikere: James Joyce’ Ulysses

16.03.21
Kom tættere på forfatteren James Joyce og det ikoniske værk 'Ulysses' når Steen Klitgård Povlsen, lektor emeritus i litteraturvidenskab fra Aarhus Universitet, introducerer til et af de måske vigtigste – og muligvis mest komplicerede – værker i den vestlige verdens litteraturhistorie.

Den irske forfatter James Joyce (1882-1941) er en af de største modernister i begyndelsen af 1900-tallet. Han har skrevet digte, et skuespil, to børnebøger, noveller samt tre romaner. Herudover har han skrevet et væld af avisartikler. Den mest kendte af hans romaner er givet Ulysses! En roman flere udtrykker, at de gerne ville have læst, men af flere årsager er det ikke blevet til noget. Den er vanskelig at læse, hævdes det. Der er ikke en alvidende fortæller, som tager læseren i hånden. Til gengæld er vi ofte inde i personernes hoveder, hvor vi følger deres tankebaner. Joyce gør brug af ”stream of consciousness” i udpræget grad, og disse tankebaner kan være særdeles komplicerede at følge.

Foredraget vil forsøge at folde romanen ud, samt påpege de forskellige handlingsmønstre. Desuden vil de homeriske spor fra Odysseen blive omtalt. Dette vil ske ved inddragelse af teksteksempler fra bogen.

Arrangementet af en del af bibliotekets populære klassikerrække, som introducerer til et nøje udvalg af kultur- og litteraturhistorisk betydningsfulde forfatterskaber og centrale værker af de største, mest læste og kendte forfattere.

 

Da retningslinjerne for ny Coronavirus har det med at ændre sig løbende, tager vi forbehold for ændringer i vores arrangementer.

OBS Du kan ikke længere købe billetter i døren på MobilePay. Billetter skal købes via Billetten.dk enten på din mobil eller hjemmesiden (se billetlink her på siden). Fysiske billetter til bibliotekets arrangementer kan købes i Trommens Foyerbar en halv time før første biografforestilling.

Læs her bibliotekets COVID-19 retningslinjer når du kommer som gæst til vores arrangementer.