""

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 16:00
Pris
Gratisbillet kræves
Lokalitet
Dinesen
Arrangører
Target
For voksne
Internet & undervisning

UDSKYDES: Lær at bruge Læsekompasset

17.03.21
Kursus for voksne om bibliotekernes nyeste inspirationsværktøj

Elsker du bøger og læser du mange af dem? Er der en speciel genre du altid går efter, og er det svært at finde noget der minder om? Læsekompasset kan være din redning!

Læsekompasset tager udgangspunkt i al skønlitteratur på dansk for voksne og det er udviklet til bibliotekerne og deres brugere. Siden bruger metadata som beskriver læseoplevelsen: stemning, tempo, længde m.m. Du kan afgrænse dine søgeresultater efter hvilken slags humor bogen har, om stemningen skal være hyggelig eller erotisk, om den skal være realistisk, historisk eller surrealistisk. Hvilken skrivestil foretrækker du? Måske kan du godt lide meget dialog eller måske er du til mange spring i tid? Mulighederne for at finde romaner som passer netop til dig er rigtig mange.

Når du har fundet romaner du synes om, kan du reservere dem med det samme eller føje dem til en af dine lister, så du altid kan huske dem. Det er super smart og man fortaber sig hurtigt i Læsekompassets kæmpe univers af litteraturforslag.

Hørsholm Biblioteks personale giver dig en introduktion til siden og der vil være tid til at udforske på egen hånd også.

Medbring din egen bærbare computer. Vi forventer et grundlæggende kendskab til at benytte internettet ved dette kursus. Du skal være oprettet som låner på biblioteket, så du kan logge ind på Læsekompas.dk

Kurset kræver at du har en gratisbillet.

Da retningslinjerne for ny Coronavirus har det med at ændre sig løbende, tager vi forbehold for ændringer i vores arrangementer.

OBS Du kan ikke længere købe billetter i døren på MobilePay. Billetter skal købes via Billetten.dk enten på din mobil eller hjemmesiden (se billetlink her på siden). Fysiske billetter til bibliotekets arrangementer kan købes i Trommens Foyerbar en halv time før første biografforestilling.

Læs her bibliotekets COVID-19 retningslinjer når du kommer som gæst til vores arrangementer.