Om dette arrangement

Tid
17:30 - 18:30
Pris
40 kr.
Lokalitet
Dinesen
Arrangører
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

Tre markante kvinder fra Hørsholm-Rungsted

09.03.20
Lokalhistorikeren Lisbet Hein vil fortælle om tre kvinder fra Hørsholm-Rungsted, der på hver deres måde gjorde sig bemærket i samfundsdebatten for omkring 100 år siden.

Først skal vi høre om Ludi Petersen, der i 1905 stiftede Købmandshvile Højskole i Hørsholm, der arbejdede for personlig udvikling af såvel mænd som kvinder fra handelsfagene.

Dernæst handler det om Mary Bess Westenholz fra Folehavegård, der i 1909 vakte sensation, da hun gennemførte en protestaktion i Rigsdagen og talte dunder til de mandlige politikere, flere år før kvindernes valgret blev indført.

Endelig drejer det sig Estrid Hein, der i 1896 blev en af landets første kvindelige læger. Hun insisterede på at gøre karriere på samme vilkår som sine mandlige kolleger, samtidig med at hun havde en fremtrædende rolle i Dansk Kvindesamfund.

Billetter sælges via hjemmesiden fra d. 13. januar. OBS dørene lukker præcis kl. 17:30.

Foto: Mary Bess Westenholz - Lokalarkivet Hørsholm

 

Materialer