Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:30
Pris
40 kr
Lokalitet
Dinesen
Arrangører
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

Oplev Europa med tog

19.11.20
Et rejseforedrag med forfatter Britt Sallingboe

”At rejse er at leve”, sagde H.C. Andersen. Men hvorfor rejser vi? Og hvordan rejser vi? Nogle rejser foregår mentalt, andre fysisk, nogle er meditative, andre faretruende, udfordrende eller simpelthen en måde at komme fra A til B. Dette efterår sætter vi fokus på det at rejse med tre forrygende og meget forskellige foredrag.

Foredraget ’Oplev Europa med tog’ er andet foredrag i rækken, som også består af foredragene ’Tibet og Himmeltoget’ og ’Danmark-Ekspeditionen’.

Det er blevet populært at rejse klimavenligt og samtidig er begrebet ”slow travel” også dukket op i rejsehåndbøgerne. Det handler om at tage den med ro, se det, der er omkring dig og opdage verden i et langsommere tempo. Har du fået lyst til at droppe flyet, sætte dig til rette på et togsæde og nyde udsigten mens du glæder dig til den næste spændene by, så er dette et foredrag for dig.

Britt Sallingboe står bag bogen Oplev Europa med tog – en rejseantologi for individuelle rejsende som ifølge de gode anmeldelser emmer af rejsetips og eventyr ned gennem Europa. Der er fokus på både børnefamilierne, de unge og de lidt ældre rejsende, så alle kommer på netop den rejse, der passer til dem.

Britt fortæller alt, hvad du skal vide om togrejser i et spændende billedforedrag, hvor hun deler ud af alle sine guldkorn om, hvor let, sjov og behagelig en togrejse i Europa kan være.

Læs mere på forfatterens hjemmeside og på Facebookgruppen Togrejser hvor hun flittigt deler rejsetips med tog.

Billetter er tilgængelige her på siden fra d. 24. september.

OBS Du kan pga Corona ikke købe billetter i døren på MobilePay. Billetter skal købes via Billetten.dk enten på din mobil eller hjemmesiden (se billetlink her på siden). Fysiske billetter til bibliotekets arrangementer kan købes i Trommens Foyerbar en halv time før første biografforestilling.

Læs her bibliotekets COVID-19 retningslinjer når du kommer som gæst til vores arrangementer.

Materialer