""

Om dette arrangement

Tid
18:30 - 20:00
Pris
40 kr.
Lokalitet
Caroline Mathilde
Arrangører
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

Menneskelig udforskning af rummet: fakta og fiktion

30.11.21
Foredrag med astrofysiker Christina Toldbo

OBS arrangementet er rykket til lokalet Caroline Mathilde på 1. sal.

Menneskelig udforskning af rummet handler om lysten til at lære noget nyt om os selv og vores plads i universet. Når vi skal sende mennesker ud i rummet, presser vi både teknologi og mennesker til deres yderste. Det er et spændende og tværfagligt felt, hvor nye teknologier opstår, og mennesker over hele verden arbejder sammen. Christina Toldbo har gennem sit arbejde hos ESA og sin uddannelse til astrofysiker mødt astronauter, nobelprisvindere og besøgt nogle af verdens mest interessante videnskabelige stationer, som er lukket land for den almindelige befolkning. I sit foredrag gør hun brug af sine oplevelser og drager paralleller mellem opdagelsesrejser i rummet og de små opdagelsesrejser i hverdagens videnskab.

Christina Toldbo er uddannet astrofysiker fra Niels Bohr Instituttet i København og har arbejdet for den Europæiske Rumfartsorganisation ESA. Hun har speciale i menneskelig udforskning af rummet og kolonisering af Månen og Mars. Hun har bl.a. arbejdet med genetisk manipulation af planter, så de kan overleve i rummet, og har i Tyskland arbejdet med en tidligere astronaut om at udvikle et system til at gro alger til ilt og fødevareproduktion til astronauter på langvarige rumrejser. I dag er hun phd-studerende ved DTU Space, hvor hun beskæftiger sig med at navigere og styre rumfartøjer bl.a. på rejser til Månen og Mars.

Billetter kan købes her fra siden fra d. 5. oktober.

OBS Du kan ikke længere købe billetter i døren på MobilePay. Billetter skal købes via Billetten.dk enten på din mobil eller hjemmesiden (se billetlink her på siden). Fysiske billetter til bibliotekets arrangementer kan købes i Trommens Foyerbar en halv time før første biografforestilling.

Materialer