""

Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:00
Pris
Kræver gratisbillet
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Foredrag & debat

De Arabiske Golfstater: Olierigdom, udvikling og pres for reformer

28.04.21
Som en del af Forskningens Døgn inviterer Hørsholm Bibliotek til foredrag om De Arabiske Golfstater.

Hvordan har de Arabiske Golfstater udviklet sig ved hjælp af rigelige oliepenge – og hvordan står disse lande i dag overfor betydelige udfordringer i forhold til at skabe indtægt og omstille sig til moderne videnssamfund?

Hør om landenes udvikling fra beduintelte til skyskrabere, oliepengenes indvirkning på incitamenterne til at arbejde, de nuværende reformer som Saudi Arabiens søger at gennemføre, og slutteligt den rolle som ungdommen og i særdeleshed kvinderne spiller og er tænkt at spille i fremtidens samfund.

Foredragsholder Martin Hvidt har forsket i Golf-landenes udvikling i to årtier, har rejst overalt i regionen og er netop hjemvendt efter at have været ansat som professor ved et lokalt universitet i Dubai i en treårig periode.

 

Tilmelding og praktisk info

Deltagelse i arrangementet kræver en gratisbillet, som bestilles på biblioteket.horsholm.dk. Foredraget afholdes digitalt via platformen Teams, hvor alle deltagere har mulighed for at kigge med og stille spørgsmål via skærmen (computer, iPad, smartphone etc.) hjemme fra stuen. Det koster ikke noget for deltagerne at benytte Teams.

Hver tilmeldt deltager vil i god tid inden foredraget modtage en mail om, hvordan foredraget kommer til at forløbe samt med tips til den praktiske del. Hver deltager vil samtidig modtage et link med en online-invitation til at deltage ved foredraget. For at deltage skal man bruge dette link, og det er derfor vigtigt, at man opgiver sin e-mailadresse, når man henter sin gratisbillet.

Foredraget begynder kl. 16.30, men vi anbefaler, at man logger på i god tid inden foredraget, så man er sikker på, at teknikken virker.