Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
0 Kr
Place / Room
Lilletrommen
Køb billet(ter)
Film

Knausgård live!

25.03.19
CPH:DOX på Hørsholm Bibliotek: visning af The Other Much og samtale med Karl Ove Knausgård

Den 20. -31. marts 2019 løber verdens 3. største dokumentarfilmfestival CPH:DOX af stablen.

I samarbejde med festivalen viser vi dokumentaren The Other Munch på Hørsholm Bibliotek med efterfølgende livestreamet samtale med Karl Ove Knausgård og filmens to instruktører, Joachim og Emil Trier.

Filmen følger en af Nordens største litterære stjerner, den norske forfatter Karl Ove Knausgård, i hans ærefrygtindgydende rolle som kurator på en stor udstilling med værker af folkehelten Edvard Munch. Knausgård ønsker at kaste lys over nogle af Munchs hidtil mere oversete kunstværker, og i processen -og i samtale med Norges førende filminstruktør Joachim Trier- viser Knausgård nye sider af både Munch og sig selv.

Efter filmfremvisningen livestreamer vi fra Den Sorte Diamant, hvor Karl Ove Knausgård og filmens to instruktører, Joachim og Emil Trier, vil samtale om Knausgårds oplevelser med rollen som kurator og hans forhold til Edvard Munch.

Arrangementet er gratis, men der kræves gratisbillet. OBS: Dørene åbner kl 18.40 og vi starter kl 19.00 præcis med en live transmitteret velkomst.

Varighed: 48 min. Sprog norsk, engelske undertekster.