""

Om dette arrangement

Tid
10:00 - 13:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Udlånet
Target
For børn
Børn

Porcelænsmaling

14.02.22
Mandag i vinterferien sætter vi krea-langbordet op i udlånet og byder indenfor til porcelænsmaling som dekoration og kunstnerisk udtryk for børn og familier.

Billedkunstner og kunstformidler Mette Wille kommer forbi med masser af genbrugsporcelæn og porcelænsfarver. Undervejs i workshoppen vil hun give tips og teknikker til det kreative arbejde, hvor det er deltagernes egne idéer og udtryk, som skal males frem. Udover det spændende i at arbejde med sit eget udtryk på porcelæn, handler workshoppen om at tænke i genbrug og redesign med tanke og respekt for natur og miljø. 
Objekterne kan brændes i en almindelig bageovn, når deltagerne er kommet hjem og vil herefter kunne bruges og vaskes op på normal vis. 

Workshoppen varer 3 timer, og det er muligt at dukke op i tidsrummet 10-13. Der kan være 25 deltagere ad gangen. Er der fuldt når man kommer, må man lige vente til der bliver plads ved bordet. 

Biblioteket følger de gældende corona-retningslinjer. Husk derfor, at der ved arrangementer skal vises gyldigt coronapas for personer over 15 år og bæres mundbind for personer over 12 år, når du ikke sidder ned. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

 

Tags