Lille Virgil univers
Vi stiller tuscher, papir, perler og perleplader til rådighed, så I kan lave Lille Virgil, den tohovedede drage, den etbenede hane eller hvad I nu lyster. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Så kender I til andre figurer fra Lille Virgil (eller Ole Lund Kirkegaard) universet, så slå jer endelig løs. Det er oplagt at børn og voksne arbejder sammen til dette kreaværksted.
Kreaværkstedet vil blive krydret med højtlæsning fra "Lille Virgil og dragen", så hvis du er til en god historie, så starter vi med højtlæsning kl. 10 :-)
Det er GRATIS at deltage, og det kræver ikke tilmelding - bare mød op.
Kulturhus Trommen byder på flere arrangementer i marts, der er baseret på Ole Lund Kirkegaards univers. Se bare her:
Fra marts frem til maj kan I gå på opdagelse i legeudstillingen Lille Virgil Legeudstilling på biblioteket.
12. marts kan I opleve børneteaterforestillingen "Orla Frøsnapper" i Stortrommen. Billetter kan købes på Trommens hjemmeside.
18. marts byder vi på en festlig koncert med Skrallebang. Det foregår på biblioteket og er gratis.