Om dette arrangement

Tid
15:00 - 17:00
Pris
25 kr.
Lokalitet
Udlånet
Arrangører
Target
For alle
Køb billet(ter)
Andre arrangementer

AFLYST: Genforeningsfest

25.04.20
Vi markerer og fejrer denne dag 100-året for Sønderjyllands genforening med resten af Danmark.

Arrangementet vil muligvis blive gennemført på et senere tidspunkt. Hold øje med hjemmesiden.

 

************

 

Det bliver en festlig dag med masser af kager, foredrag, fællessang og børneworkshop. 

OBS: Billetprisen er ændret til 25 kr.

I 2020 er det 100 år siden at en stor del af Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Genforeningen af Sønderjylland med Danmark blev muliggjort af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig i 1918. Den fandt sted i juni 1920, og herefter kom grænsen i stedet til at gå ved Kruså.

I hele Danmark markerer forskellige institutioner denne begivenhed med en masse forskellige arrangementer i løbet af året. På Hørsholm Bibliotek kan du d. 11. marts høre om Betydningen af Genforeningen i dag, 26. marts forfatterforedrag med Anna Elisabeth Jessen om hendes roman Om hundrede år, 20. april-7. maj udstillingen Krigsneuroser og rentesyge og vores store Genforeningensfest med det store Sønderjyske kaffebord d. 25, april. Se også Grænseforeningen arrangementer her. Vi glæder os til et forår med masser af Sønderjysk historie!

Program d. 25. april:

14:30-15:00: Dørene åbner

15:00-15:10: Velkomst ved Grænseforeningen og Biblioteket

15:10-15:30: Præsentation af kagebord + kage-tag-selv-bord

15:30-16:00: Foredrag v. museumsformidler Rasmus Welling: Rasmus fortæller om Sønderjyllands spændende historie fra 1840 til i dag. Hør bl.a. om forbudte sange, en soldat, der kæmpede på begge sider, det berømte sønderjyske kaffebord og en småkage, der gav dronning Ingrid røde kinder.

16:00-17:00: Børneworkshop v. Rasmus og Mette Kongstad Welling: Børn i alderen 6-12 år kan prøve spændende og kreative opgaver fra aktivitetsbogen til ”Sigurd fortæller om Genforeningen”. Du kan fx designe dit eget flag for hele Slesvig, lave din egen nødpengeseddel eller dykke ned i den sønderjyske geografi og undersøge, hvad byerne hedder på både dansk og tysk.

16:10-16:40: Fællessang af de forbudte sange. (se trykt program)

17:00: Tak for i dag.

Rasmus Welling og Mette Kongstad Welling har været faglige konsulenter på ”Sigurd fortæller om Genforeningen” samt udarbejdet en tilhørende aktivitetsbog, der indeholdende masser af spændende opgaver og bringer stoffet ned i børnehøjde. Bogen kan købes på dagen.

 

Billetter vil blive tilgængelige fra d. 29. februar.

 

Arrangementet er et samarbejde mellem Hørsholm Bibliotek og Grænseforeningen Hørsholm.

 

Materialer